søndag den 30. august 2009

Møder med Fjenden. Spring 09

Ole Bak Jakobsen
Møder med Fjenden.

SPRING 09

Kunsthallen Århus Kunstbygning.













































































































Ole Bak Jakobsen
Møder med Fjenden.


Værker:
Osama Woodoo. 200 x 200cm, lærred, masonit, 150.000 kortnåle.

Osama møder Andy Warhol i Tora Bora. Model, blandede materialer. tekst.

Osama møder H.C. Andersen i Skyggen. Videoprojektion, papirklip, tekst.

Highlight fra arkivet Private skygger. (Osama møder Ole Bak Jakobsen). Tegninger, tekst.


Forord:

Det skete dengang de høje tårne styrtede i grus, at Fjenden gnidningsfrit udkrystaliserede sig i et enkelt billede.

Osama havde et langt sort skæg, han plejede med særlig omhu – det stod fantastisk til den hvide turban, når det perfekte billede af fjenden tonede frem i mørkekammeret. For den perfekte Fjende var han. Mystisk som en skjult celle i kroppen og imateriel, idet han smuldrede mellem fingrene på soldaterne i Tora Bora eller som spøgelse dukkede op i cyberspace.

Derfor var det også ganske logisk, at han mange år senere i 2009 mødtes med Andy Warhol, H.C.Andersen og Ole Bak Jakobsen nogle skingre aprildage i et kunsthus i Århus. I en fjern afkrog af en glat verden, hvor den okkulte primitivisme kun netop blottes, når billedet af den perfekte Fjende sparker bagud.

For måske er den bedste måde at lære en kultur at kende på, ganske nøje at granske hvordan den definerer og håndterer sin fjende.