260489-3428/ 100188-0145/ 170690-1323/ 061188-5982. (2006)

260489-3428/ 100188-0145/ 170690-1323/ 061188-5982.

Der er intet som ungdom. Intet som i den grad idealiseres i det kulturelle mediebillede. Ungdommen er en tærskeltilstand, hvor mennesket folder sig ud, finder sig selv og vælger egne værdier. Men ungdommen er også et drama, som i visse tilfælde befinder sig helt ude på vrangsiden af enhver form for glansbillede. Det er her værket 260489-3428/ 100188-0145/ 170690-1323/ 061188-5982 tager sit afsæt.

Værket beretter om unge med psyko-sociale problemer, og titlen 260489-3428/ 100188-0145/ 170690-1323/ 061188-5982 henviser til personnummer-registreringen og indikerer, at disse unge er blevet "sager" i behandlingssystemet.

Udstillingen består af fotografier, der sammenstilles med sagsmapper, som indeholder anbringelses-dokumenter, psykologudtalelser, domsudskrifter, statusrapporter mm.
Fotografierne er taget af unge selv, og fremstiller umiddelbart teenagere i al deres eksperimenterende søgen efter et ståsted i livet, der er deres eget. Sagsmapperne beskriver derimod traumatiske barndomsforløb med incest, stofmisbrug, kriminalitet og psykiske problemer.
Ud af disse fragmenter - sammenstykket af vidt forskellige aktører på forskellige tidspunkter - kan publikum samle brikker til historier, som er bevægende i al deres sorthed - fulde af kaos, fortvivlelse og overlevelsesdrift.

Værket 260489-3428/ 100188-0145/ 170690-1323/ 061188-5982 ligner et dokumentarisk projekt, og sagsmappernes dokumenter kunne meget vel være hentet fra virkeligheden. Det er de ikke. Der er tale om ren fiktion.
Fotografierne er taget af unge fra Vostrup Efterskole, som er en eftertragtet efterskole med hovedvægt på musik og teater. For at starte på skolen er det nødvendigt at være skrevet op flere år i forvejen.

Der er således voldsomme kontraster til stede i værket.
Det kredser ikke alene om ungdommen som tilstand men rejser også spørgsmål til de forskellige betingelser, vi har for at udfolde vores potentialer.

Spirit, 2005

Spirit

Film, 25 min, loop

Projiceres op på loftet.
Mennesker set nedefra, der svæver op i et uendeligt sort rum

Klostervangsprojektet 2005

Klostervangen er en afdeling af Arbejdernes Andelsboligforening i Aarhus. Her bor jeg. Afdelingen består af to højhuse, hvoraf det ene ligger på Langelandsgade og har 5 opgange og 16 etager– dvs. i alt 160 husstande. Projektet gik ud på at danne en lys-figur på facaden, ved at man i nogle lejligheder holdt lyset tændt, mens man i andre slukkede det.
At projektet var skrøbeligt var åbenbart fra starten. Som enhver anden utopi! I princippet krævede det 100 procents tilslutning. Og utopien demaskeres jo altid nådesløst af realiteten, ik? Men hvis ikke kunsten vil arbejde med utopien, hvem da? Nogen må gøre det!
Utopi eller ej. I løbet af tre uger snakkede jeg med alle beboere og kun en meldte fra: ”Fordi hun ikke ville presses til noget” (projektet kom i høj grad til at handle om ”kommunikation”). Ellers nysgerrighed og entusiasme - og jeg fik lært mine naboer at kende, hvilket jeg er glad for.
Selv to dødsfald overlevede projektet, da de efterladte satte en timer på. Ligesom varmemesteren arrangerede lys i 2 tomme lejligheder, og skaffede mig kontakt til en somalisk tolk.
Figuren er en abstrakt figur uden nogen symbolsk betydning, hvilket var vigtigt for ikke at fjerne fokus fra det væsentlige. Den blev korrigeret undervejs i forberedelsesfasen, da det var nødvendigt eksempelvis at tage hensyn til beboere, der var på ferie eller de gamle, der af forskellige grunde var nødt til at have lyset tændt. Og i sidste instans tilførtes abstraktionen et ekspressivt touch (og undgik derved at havne i ren Mondrian): Tilfældet og spontaniteten – kardinaldyder fra den abstrakt-ekspressionistiske tradition - fik sin (begrænsede) plads i 4 lejligheder. Villy - en herlig senil type fra 15. sal - kom eksempelvis hjem 2 min. efter, at aktionen var afblæst og tændte det lys, der ellers skulle have brændt det forgangne kvarter.

Breaking Through, 2004

Breaking Through
Video, 3 min. loop

Journey Through My Life, 2004

Journey Through My Life – en roadmovie.

Introduktion:

Den 20/7 2004 kl. 05.30 tog min kæreste og jeg af sted i vores lille Renault Clio. Da vi kom hjem et lille døgns tid senere - kl. 03.00 d. 21/7 – havde vi besøgt alle de steder, jeg har boet. I alt 21 steder i kronologisk rækkefølge – fra fødehjemmet i Hammerum mellem Ikast og Herning til min nuværende bolig i Grønnegade i Århus.

Turen er dokumenteret i realtid og der er ikke efterfølgende redigeret i optagelserne. Filmen varer således 21 timer.

Ideen til projektet opstod, da jeg i 2003 skrev speciale om Andy Warhols realtidsfilm, af hvilke filmen Empire - der består af én 8 timer lang fast indstilling af Empire State Building - nok er den mest berømte (og berygtede!)
Men i modsætning til disse meget statiske film har Journey Through My Life det hele: Den følger en klassisk filmdramaturgi, hvor hovedpersonen drager ud fra hjemmet, udvikles og vender forandret tilbage.

Livshistorien har sin særlige sprødhed, idet den fortælles frem i et rum mellem erindring og rekonstruktion. Dette er et bud!