Klostervangen er en afdeling af Arbejdernes Andelsboligforening i Aarhus. Her bor jeg. Afdelingen består af to højhuse, hvoraf det ene ligger på Langelandsgade og har 5 opgange og 16 etager– dvs. i alt 160 husstande. Projektet gik ud på at danne en lys-figur på facaden, ved at man i nogle lejligheder holdt lyset tændt, mens man i andre slukkede det.
At projektet var skrøbeligt var åbenbart fra starten. Som enhver anden utopi! I princippet krævede det 100 procents tilslutning. Og utopien demaskeres jo altid nådesløst af realiteten, ik? Men hvis ikke kunsten vil arbejde med utopien, hvem da? Nogen må gøre det!
Utopi eller ej. I løbet af tre uger snakkede jeg med alle beboere og kun en meldte fra: ”Fordi hun ikke ville presses til noget” (projektet kom i høj grad til at handle om ”kommunikation”). Ellers nysgerrighed og entusiasme - og jeg fik lært mine naboer at kende, hvilket jeg er glad for.
Selv to dødsfald overlevede projektet, da de efterladte satte en timer på. Ligesom varmemesteren arrangerede lys i 2 tomme lejligheder, og skaffede mig kontakt til en somalisk tolk.
Figuren er en abstrakt figur uden nogen symbolsk betydning, hvilket var vigtigt for ikke at fjerne fokus fra det væsentlige. Den blev korrigeret undervejs i forberedelsesfasen, da det var nødvendigt eksempelvis at tage hensyn til beboere, der var på ferie eller de gamle, der af forskellige grunde var nødt til at have lyset tændt. Og i sidste instans tilførtes abstraktionen et ekspressivt touch (og undgik derved at havne i ren Mondrian): Tilfældet og spontaniteten – kardinaldyder fra den abstrakt-ekspressionistiske tradition - fik sin (begrænsede) plads i 4 lejligheder. Villy - en herlig senil type fra 15. sal - kom eksempelvis hjem 2 min. efter, at aktionen var afblæst og tændte det lys, der ellers skulle have brændt det forgangne kvarter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar