lørdag den 21. februar 2009

Journey Through My Life, 2004




Journey Through My Life – en roadmovie.

Introduktion:

Den 20/7 2004 kl. 05.30 tog min kæreste og jeg af sted i vores lille Renault Clio. Da vi kom hjem et lille døgns tid senere - kl. 03.00 d. 21/7 – havde vi besøgt alle de steder, jeg har boet. I alt 21 steder i kronologisk rækkefølge – fra fødehjemmet i Hammerum mellem Ikast og Herning til min nuværende bolig i Grønnegade i Århus.

Turen er dokumenteret i realtid og der er ikke efterfølgende redigeret i optagelserne. Filmen varer således 21 timer.

Ideen til projektet opstod, da jeg i 2003 skrev speciale om Andy Warhols realtidsfilm, af hvilke filmen Empire - der består af én 8 timer lang fast indstilling af Empire State Building - nok er den mest berømte (og berygtede!)
Men i modsætning til disse meget statiske film har Journey Through My Life det hele: Den følger en klassisk filmdramaturgi, hvor hovedpersonen drager ud fra hjemmet, udvikles og vender forandret tilbage.

Livshistorien har sin særlige sprødhed, idet den fortælles frem i et rum mellem erindring og rekonstruktion. Dette er et bud!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar