Kære læser

På denne blog kan du kan se beskrivelser og billeder af udvalgte kunstprojekter.
Kronologien rækker tilbage til 2004. Bemærk at der er flere sider på bloggen.

Kontakt: olebakjakobsen@gmail.com

Kh Ole

VIBORG - projektet. En udstilling i Senko Studio i Viborg

VIBORG-projektet udstilles i Senko Studio, Viborg frem til 15 november 2009.
www.senko.dk


Viborg _projektet består af en række dele:

1. Et plakatprojekt udført i New York, London, Berlin og København med plakater, der proklamerer, at Viborg er verdens centrum.

2. Et plakatprojekt udført i Viborg, hvor plakaterne henholdsvis udsiger ”Viborg er et hul i jorden” og ”Viborg er verdens centrum”.

3. Tekst på Senko Studios facade: ”Senko Studio er et hul i jorden Senko Studio er verdens centrum”.

I selve galleriet indgår følgende fire værker.

1. Dokumentation af plakatprojekt i form af fotos fra New York, London, Berlin og København.

2. Et fænomenologisk kort over Viborg midtby – tegnet på papirlapper, mens jeg gik rundt i Viborg.

3. Videoværk på fem skærme. Fragmentariske nærbilleder fra Viborg + tekstfragmenter af oplevelsesfilosofiske teorier og statements, der sætter Viborg i scene som et kunstnerisk og kulturelt centrum. De filosofiske tekstbidder fremhæver oplevelsens subjektive grundkarakter, mens øvrige tekstlinier udsiger eks. ”Viborg er Viborg – alt andet er alt andet” eller ” Viborg ist ein Berliner” med referencer til henholdsvis Ad Reinhard og J F Kennedy. Førstnævntes udsagn om at ”Kunst er kunst – alt andet er alt” var en vigtig igangsætter for Joseph Kosuths konceptuelle kunstpraksis.

4. En installation. En palle med et videomedieret hul i jorden og en bunke opgravet jord.


VIBORG er et stedspecifikt projekt, der konkret forholder sig til Viborg såvel som til udstillingsstedet selv. Senko Studio er netop dette besynderlige rumskib - landet i en fjern passage mellem to gågader i det mørke Jylland. Et selvudnævnt ´avantgarde-galleri´ i provinsen, der - absurd, patetisk og overmodigt - forsøger at råbe med de store kunstcentre i verden.

Og selvom fortællingen, der insisterer på at iscenesætte Viborg i en eller anden form for central position, måske lyder absurd, er den måske ikke mere konstrueret end den om hullet. Det handler om blikket på Viborg og verden - betragtet udefra og helt tæt på...

Møder med Fjenden. Spring 09

Ole Bak Jakobsen
Møder med Fjenden.
SPRING 09
Kunsthallen Århus Kunstbygning.













































































































Ole Bak Jakobsen
Møder med Fjenden.

Værker:
Osama Woodoo. 200 x 200cm, lærred, masonit, 150.000 kortnåle.

Osama møder Andy Warhol i Tora Bora. Model, blandede materialer. tekst.

Osama møder H.C. Andersen i Skyggen. Videoprojektion, papirklip, tekst.

Highlight fra arkivet Private skygger. (Osama møder Ole Bak Jakobsen). Tegninger, tekst.


Forord:

Det skete dengang de høje tårne styrtede i grus, at Fjenden gnidningsfrit udkrystaliserede sig i et enkelt billede.

Osama havde et langt sort skæg, han plejede med særlig omhu – det stod fantastisk til den hvide turban, når det perfekte billede af fjenden tonede frem i mørkekammeret. For den perfekte Fjende var han. Mystisk som en skjult celle i kroppen og imateriel, idet han smuldrede mellem fingrene på soldaterne i Tora Bora eller som spøgelse dukkede op i cyberspace.

Derfor var det også ganske logisk, at han mange år senere i 2009 mødtes med Andy Warhol, H.C.Andersen og Ole Bak Jakobsen nogle skingre aprildage i et kunsthus i Århus. I en fjern afkrog af en glat verden, hvor den okkulte primitivisme kun netop blottes, når billedet af den perfekte Fjende sparker bagud.

For måske er den bedste måde at lære en kultur at kende på, ganske nøje at granske hvordan den definerer og håndterer sin fjende.

Tales from a Room, 2008

Tales from a Room
The Past
The Core
The Ressurection
3 Film i HD-kvalitet. Hver af 10 min. Med lyd.

De tre film i trilogien består hver af en enkelt scene: En kvinde gør rent i et skab. En kvinde klæder sig af. En mand vågner/står op.

Det er banale dagligdags scener, som udspiller sig i et enkelt rum, men de præsenteres med et kraftigt emotionelt anslag og stor dramatik (+ masser af violiner), så publikum - i løbet af de korte sekvenser - får adgang til den ”store eksistentielle udviklingshistorie”.

Alle tre film følger en udviklingsskematik – når filmen er slut er noget forandret. De handlinger, personerne foretager i filmene, er forbundet med store vanskelligheder, og det kræver store kraftanstrengelser at gennemføre dem.

Der er ikke tale om ”realistiske” film: Handlingerne at klæde sig af, vågne op eller gøre rent kan bære på mere abstrakte betydninger. I den forstand omhandler filmene psykologiske processer i omegnen af sorgbearbejdelse, identitetsskabelse og revitalisering.

Idegrundlag:
Spillefilmen behandler ofte store følelser og store dramaer af eksistentiel karakter. Den skal være tydelig og pointerne skal kunne aflæses forholdsvis ubesværet. Hvor filmdramaturgien vil udfolde det eksistentielle drama over et længere spektakulært og ydre handlingsforløb, indfolder mine film det samme i en enkelt dagligdags scene. Et drama som i kraft af sin uklarhed snarere kondenserer en aura af ”alle eksistentielle dramaer”.

Projektet ligger i forlængelse af et spor i mit arbejde, som kredser om begreber som eksistens, pathos og ekspression.
Installationsview
Charlotte Fogh Contemporary
Jan. 2008

Flag. 2007

Burning Red and White

260489-3428/ 100188-0145/ 170690-1323/ 061188-5982. (2006)

260489-3428/ 100188-0145/ 170690-1323/ 061188-5982.

Der er intet som ungdom. Intet som i den grad idealiseres i det kulturelle mediebillede. Ungdommen er en tærskeltilstand, hvor mennesket folder sig ud, finder sig selv og vælger egne værdier. Men ungdommen er også et drama, som i visse tilfælde befinder sig helt ude på vrangsiden af enhver form for glansbillede. Det er her værket 260489-3428/ 100188-0145/ 170690-1323/ 061188-5982 tager sit afsæt.

Værket beretter om unge med psyko-sociale problemer, og titlen 260489-3428/ 100188-0145/ 170690-1323/ 061188-5982 henviser til personnummer-registreringen og indikerer, at disse unge er blevet "sager" i behandlingssystemet.

Udstillingen består af fotografier, der sammenstilles med sagsmapper, som indeholder anbringelses-dokumenter, psykologudtalelser, domsudskrifter, statusrapporter mm.
Fotografierne er taget af unge selv, og fremstiller umiddelbart teenagere i al deres eksperimenterende søgen efter et ståsted i livet, der er deres eget. Sagsmapperne beskriver derimod traumatiske barndomsforløb med incest, stofmisbrug, kriminalitet og psykiske problemer.
Ud af disse fragmenter - sammenstykket af vidt forskellige aktører på forskellige tidspunkter - kan publikum samle brikker til historier, som er bevægende i al deres sorthed - fulde af kaos, fortvivlelse og overlevelsesdrift.

Værket 260489-3428/ 100188-0145/ 170690-1323/ 061188-5982 ligner et dokumentarisk projekt, og sagsmappernes dokumenter kunne meget vel være hentet fra virkeligheden. Det er de ikke. Der er tale om ren fiktion.
Fotografierne er taget af unge fra Vostrup Efterskole, som er en eftertragtet efterskole med hovedvægt på musik og teater. For at starte på skolen er det nødvendigt at være skrevet op flere år i forvejen.

Der er således voldsomme kontraster til stede i værket.
Det kredser ikke alene om ungdommen som tilstand men rejser også spørgsmål til de forskellige betingelser, vi har for at udfolde vores potentialer.

Spirit, 2005

Spirit

Film, 25 min, loop

Projiceres op på loftet.
Mennesker set nedefra, der svæver op i et uendeligt sort rum

Klostervangsprojektet 2005

Klostervangen er en afdeling af Arbejdernes Andelsboligforening i Aarhus. Her bor jeg. Afdelingen består af to højhuse, hvoraf det ene ligger på Langelandsgade og har 5 opgange og 16 etager– dvs. i alt 160 husstande. Projektet gik ud på at danne en lys-figur på facaden, ved at man i nogle lejligheder holdt lyset tændt, mens man i andre slukkede det.
At projektet var skrøbeligt var åbenbart fra starten. Som enhver anden utopi! I princippet krævede det 100 procents tilslutning. Og utopien demaskeres jo altid nådesløst af realiteten, ik? Men hvis ikke kunsten vil arbejde med utopien, hvem da? Nogen må gøre det!
Utopi eller ej. I løbet af tre uger snakkede jeg med alle beboere og kun en meldte fra: ”Fordi hun ikke ville presses til noget” (projektet kom i høj grad til at handle om ”kommunikation”). Ellers nysgerrighed og entusiasme - og jeg fik lært mine naboer at kende, hvilket jeg er glad for.
Selv to dødsfald overlevede projektet, da de efterladte satte en timer på. Ligesom varmemesteren arrangerede lys i 2 tomme lejligheder, og skaffede mig kontakt til en somalisk tolk.
Figuren er en abstrakt figur uden nogen symbolsk betydning, hvilket var vigtigt for ikke at fjerne fokus fra det væsentlige. Den blev korrigeret undervejs i forberedelsesfasen, da det var nødvendigt eksempelvis at tage hensyn til beboere, der var på ferie eller de gamle, der af forskellige grunde var nødt til at have lyset tændt. Og i sidste instans tilførtes abstraktionen et ekspressivt touch (og undgik derved at havne i ren Mondrian): Tilfældet og spontaniteten – kardinaldyder fra den abstrakt-ekspressionistiske tradition - fik sin (begrænsede) plads i 4 lejligheder. Villy - en herlig senil type fra 15. sal - kom eksempelvis hjem 2 min. efter, at aktionen var afblæst og tændte det lys, der ellers skulle have brændt det forgangne kvarter.

Breaking Through, 2004

Breaking Through
Video, 3 min. loop

Journey Through My Life, 2004

Journey Through My Life – en roadmovie.

Introduktion:

Den 20/7 2004 kl. 05.30 tog min kæreste og jeg af sted i vores lille Renault Clio. Da vi kom hjem et lille døgns tid senere - kl. 03.00 d. 21/7 – havde vi besøgt alle de steder, jeg har boet. I alt 21 steder i kronologisk rækkefølge – fra fødehjemmet i Hammerum mellem Ikast og Herning til min nuværende bolig i Grønnegade i Århus.

Turen er dokumenteret i realtid og der er ikke efterfølgende redigeret i optagelserne. Filmen varer således 21 timer.

Ideen til projektet opstod, da jeg i 2003 skrev speciale om Andy Warhols realtidsfilm, af hvilke filmen Empire - der består af én 8 timer lang fast indstilling af Empire State Building - nok er den mest berømte (og berygtede!)
Men i modsætning til disse meget statiske film har Journey Through My Life det hele: Den følger en klassisk filmdramaturgi, hvor hovedpersonen drager ud fra hjemmet, udvikles og vender forandret tilbage.

Livshistorien har sin særlige sprødhed, idet den fortælles frem i et rum mellem erindring og rekonstruktion. Dette er et bud!